Barselsvikar til børnehavekøkken: Skab sunde og spændende måltider for børn i Idrætsbørnehaven Tumlehøj

dato

Barselsvikar for kok søges til børnehavekøkken i Børneuniverset.

Vi søger en barselsvikar på 37 timer til vores køkken i Idrætsbørnehaven Tumlehøj.

 

Vores kok skal på barsel, og derfor søger vi en barselsvikar til vores børnehavekøkken, der vil være ansvarlig for at planlægge og tilberede sunde, nærende og spændende måltider fra bunden. 

Børneuniverset rummer i alt ca. 160 børn i alderen 0-6 år fordelt på tre matrikler; Børnehuset Gl. Thyregodvej, Børnehuset Blichersvej samt Idrætsbørnehaven Tumlehøj. Jobbet vil være i vores produktionskøkken i Idrætsbørnehaven Tumlehøj. 

Den ideelle kandidat skal have erfaring med at lave mad til større grupper, herunder tilpasning af menuer til børnenes kostbehov og -præferencer. Vedkommende skal også være opmærksom på fødevaresikkerhed og hygiejne i overensstemmelse med gældende standarder.

 

Ansvarsområder:

- Planlægning og tilberedning af daglige måltider til børnene.

- Sikre overholdelse af ernæringsmæssige retningslinjer og kostrestriktioner i henhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger.

- Opretholde køkkenets renlighed og overholde hygiejnestandarder, herunder udførelse af egenkontrol.

- Koordinering med personalet omkring kostpræferencer og eventuelle allergier.

- Indkøb af køkkenforsyninger og ingredienser efter behov.

 

Vi forventer, at du har:

- En fagrelevant uddannelse som enten økonoma eller kok.

- Erfaring med madlavning til større grupper, ideelt set i en børnehave eller relateret miljø.

- Idéer, kompetencer og initiativer til at producere alsidig og velsmagende kost -   bæredygtigt og med fokus på at undgå madspild.

- Kendskab til børns ernæringsbehov og evne til at tilpasse måltiderne derefter.

- Grundlæggende kendskab til fødevaresikkerhed og hygiejne.

- Evnen til at samarbejde med personale og være en del af et team.

- Fleksibilitet og tålmodighed i et miljø med børn.

-Har en positiv indstilling, er stabil og fleksibel.

-Er glad, udadvendt og har et godt overblik og gode samarbejdsevner.

- IT på brugerniveau, så du kan bestille varer digitalt.

-Har økonomisk sans og er i stand til at administrere et fastlagt budget og samtidig være kreativ i forhold til at lege med råvarer, mindske madspild og gøre brug af økologi.

 

Hvis du er interesseret i denne spændende mulighed for at skabe sunde måltider til vores børn, bedes du sende dit CV og en kort motiveret ansøgning via Emply. Der vil løbende være samtaler og ansøgningen lukkes ned, når rette match er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig!

 

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. 

Ikast-Brande kommune kræver indhentning af børneattest og straffeattest. 

Stillingen ønskes besat fra 1. februar 2024 eller hurtigst muligt herefter.

Ansøgningsfrist: Når rette match er fundet

For yderligere info kontakt teamleder Anja Dalsgaard tlf. 99603565 eller dagtilbudsleder Helle Gregersen tlf. 99603521.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Ågade 14, 7330 Brande

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148277

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet