Bliv EMD koordinator hos Mammoet Denmark med base i Brande

dato

Mammoet Denmark har base i Brande og er en del af den hollandsk ejede Mammoet koncern og SHV-gruppen. Vi opererer globalt indenfor tungtransport og specialløft, i norden er størstedelen af vores opgaver relateret til vindmølleindustrien, men vi løser også mange andre opgaver.

Jobbet

Som vores EMD Coordinator får du fast base i Brande. EMD står for Equipment Maintenance Department og vores værkstedsteam består pt. af 10 personer, som rapporterer ind til EMD Manager. Du vil blive en del af dette team og i samarbejde med vores EMD Manager have ansvaret for at opdatere vores systemer, så vi altid har vores data og information på plads, til at træffe de rigtige beslutninger på det rette tidspunkt. 

  • Operette PO og PR i SAP
  • Indtasting af work orders
  • Opdatering af lager, udstyr og dokumenter
  • Bestilling af reservedele
  • Opdatering af synslister
  • Opdatering af kompetence oversigt
  • Opdatering og vedligehold af værkstedsmapper
  • Vedligehold og opdatering af værkstedshåndbøger online
  • Opdatering af udstyrspakker og lister
  • Ad Hoc

Om dig

Du brænder for at yde den bedste service og finde de løsninger, som gør at vores systemer altid er opdaterede. Du har 1 - 3 års erfaring fra en lignende stilling. Du har et godt overblik og du trives med at have flere bolde i luften på samme tid. Du har gode samarbejdsevner og er positiv af natur.

Succes i stillingen afhænger i høj grad af din evne til at være meget struktureret og detalje bevidst, samt evnen til at kunne skabe relationer og kommunikere tydeligt, både internt og eksternt. Samtidig kræver stillingen at du er vedholdende, proaktiv og trives med en flad organisations struktur med stærk team ånd.

Derudover forventer vi, at du: 

  • Er i stand til at begå dig både mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
  • Rutineret IT bruger – MS Office og SAP
  • Er en selvstændig person med stor kvalitetsbevidsthed
  • Er åben og tydelig i din dialog  
  • Har en positiv indstilling og trives med ændringer

Vi tilbyder

Du bliver en del af et internationalt miljø hvor koncernsproget er engelsk. I det daglige vil du skulle indgå i et tæt samarbejde med dedikerede kolleger i Brande, pt. er vi omkring 100 medarbejdere i Danmark. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og respekt for hinandens viden og faglighed.  

Du vil få en grundig oplæring og introduktion til koncernen og opgaverne.  

Vi tilbyder en løn der modsvarer markedet samt pension, sundhedsforsikring, bonus ordning og feriefridage.

Om Mammoet

Mammoet Denmark er kendt for at sælge og gennemføre store og komplekse transporter og opgaver, selv i områder der endnu ikke er fremkommelige. Dette kræver grundig forberedelse i salgsfasen, blandt andet med detaljerede opmålinger af vej fra lastested til lossested og Route Surveys, så vi har et sikkert, solidt og realistisk grundlag til projektgennemførelsen.

Mammoet er en international virksomhed med mere end 7000 medarbejdere globalt.  

Hvordan søger du?

Du søger jobbet ved at sende en motiveret ansøgning sammen med cv til HR.Scandinavia@mammoet.com.

Vi vurderer ansøgningerne løbende. Tiltrædelse er hurtigst muligt. 

Hvis du vil vide mere – kan du læse mere om Mammoet på www.nordics.mammoet.com. Har du spørgsmål til selve jobbet, kan du kontakte EMD Manager. Henrik Lund på telefon 27772301 eller ved at skrive til henrik.nielsen@mammoet.com


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0847337a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Mammoet Denmark Brande A/S, Sjællandsvej, 7330 Brande

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157309

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet