Driftsleder til afdeling for overfladebehandling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brande - Ledelse – Produktion – Stål - Overfladebehandling – Mega Structures

  • Vil du stå i spidsen for driften af højteknologisk overfladebehandling, hvor kvalitet, leveringssikkerhed og medarbejdertrivsel er i fokus?
  • Har du ledelseserfaring fra industrien, og drives du af at lede en afdeling i rivende udvikling med kompetente og loyale medarbejdere?
  • Motiveres du af en hverdag med reel indflydelse, stor kontaktflade og forskelligartede opgaver i en dynamisk virksomhed, hvor du får store frihedsgrader?
Udviklingen i Give Steel

Give Steel A/S vækster kraftigt indenfor alle områder med særligt fokus på store Nordeuropæiske byggeprojekter og leverer i dag til nogle af de største bygherrer i Danmark.

Give Steel A/S har et kontinuerligt fokus på dokumentation for kvalitet, bæredygtighed og miljø, som er helt afgørende faktorer for at kunne levere til Nordeuropas største byggeprojekter, og håndteringen af mega structures har løftet Give Steel til næste niveau.

Denne type byggerier stiller ofte ekstra store krav til overfladebehandling, og nu fordobles kapaciteten for overfladebehandling med ny produktionshal- og faciliteter for fortsat at være førende indenfor overfladebehandling. Derfor søges til nyoprettet stilling en driftsleder, der har lysten til at lede en afdeling i solid fremgang.

Stillingen som Driftsleder

Som driftsleder får du det fulde ledelsesmæssige ansvar for to teamledere, en fagspecialist samt 15 medarbejdere, og du får reference til produktionschefen. På det faglige område bliver du understøttet af afdelingens fagspecialist.

Du planlægger den daglige drift i tæt samarbejde med produktionen, montage-, logistik- og projektledelsesafdelingen og sørger for, at produktionen bliver udført i overensstemmelse med interne systemer, sikkerhedsbestemmelser og kvalitetskrav.

Som proaktiv leder motiveres du af at have ansvaret for driften og vise retningen for din afdeling - du går forrest, motiverer, understøtter, skaber overblik, følger op og eksekverer.

Give Steel leverer til mange bæredygtighedscertificerede byggerier og bruger avanceret robotteknologi på malerværkstedet. Du kommer til at spille en vigtig rolle i den grønne omstilling, da virksomheden er i gang med konvertering til vandbaseret maling for en mere miljøvenlig overfladebehandling og et bedre arbejdsmiljø.

Du vil i stillingen opleve en stor grad af frihed og gode udviklingsmuligheder. Du får rig mulighed for at præge afdelingens udvikling gennem optimering af processer, løbende faglig udvikling og træning af medarbejderne i bestræbelserne på at være Danmarks førende indenfor overfladebehandling af stålkonstruktioner. Samtidig får du stor indflydelse i forhold til udviklingsplanerne for afdelingens drift, bæredygtighed og fysiske rammer.

Erfaren, struktureret og proaktiv leder fra produktionsvirksomhed

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Derimod er det vigtigt, at du har solid produktionserfaring og minimum 2-5 års erfaring indenfor driftsledelse.

  • Du er en dygtig og empatisk leder, som drives af at støtte op om dine medarbejdere
  • Det naturligt for dig at holde mange bolde i luften og skabe overblik og struktur i din afdeling
  • Du er vant til at udarbejde og administrere bemandingsplaner
  • Du er vant til at omgås tungt materiel og har kendskab til kvalitetskrav
  • Du er god til at samarbejde med de øvrige afdelinger om at nå i mål med projekterne
  • Du evner at træffe hurtige beslutninger og håndtere pressede situationer
  • Du taler og skriver engelsk og dansk
  • Du er vant til at anvende planlægningsværktøjer og software

Erfaring med stål, jern/metal, overfladebehandling eller maling er et plus, men ikke et krav.

Virksomheden tilbyder

Hos Give Steel vil du opleve en uformel stemning og et godt kollegaskab i en løsnings- og udviklingsorienteret virksomhed. Du vil opleve en hverdag i en ejerledet virksomhed med en flad struktur, hvor der er stor grad af dynamik og kort vej til handling.

Du får en spændende og afvekslende arbejdsdag i et miljø, hvor der er kontinuerligt fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel. Du får ansvar, fleksibilitet og medindflydelse, og du vil møde en åbenhed i virksomheden for at vidensdele og hjælpe hinanden i mål.

Moderne vækstvirksomhed med fokus på bæredygtighed og socialt ansvar

Give Steel A/S er en førende leverandør af EPD-deklarerede stålkonstruktioner i Nordeuropa. Virksomheden tæller 600 medarbejdere og har afdelinger på fem lokationer i tre lande. Virksomhedens hoveddomicil og produktion er placeret i Brande, Salg og Teknik i Søren Frichs Parken i Aarhus, og afdelingen for BIM og Structural Design i Polen.

Alle stålkonstruktioner er danskproducerede i et ansvarligt produktionsmiljø med hjælp fra avanceret robotteknologi på fabrikken i Brande. Give Steel producerer alle former for simple og komplekse stålkonstruktioner - fra opsvejste konstruktioner til gitterspær med store spændvidder, GSYâ stålkompositbjælker af op til 98% genanvendt stål samt Mega Structures i højeste konstruktionsklasse, KK4.

Give Steels stålkonstruktioner bruges til såvel offentligt som privat byggeri, herunder data- og logistikcentre, sportsarenaer, industribygninger, erhvervsbygninger, herunder mange miljøcertificerede byggerier. På referencelisten er bl.a. Light house i Aarhus, Isfjordcenteret på Grønland og KB Hallen, der fik årets stålpris 2019. Læs mere om konkrete projekter her: https://givesteel.com/referencer/.

Som en del af sin bæredygtighedsstrategi arbejder Give Steel med den tredobbelte bundlinje, herunder rapportering af klima og socialt regnskab. På internationalt plan er virksomheden præmieret for konstruktionsdesign og har modtaget flere CSR-priser for at tage socialt ansvar under ambitionen: ”WeGrowPeople”, der også er omdrejningspunktet for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Læs mere her: https://givesteel.com/social-ansvarlighed/

Har ovenstående vakt din interesse?

Ansøg via linket på denne side. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruiter Christina Smedegaard på tlf. 42801050 eller mail cs@smedegaardhr.dk. Ansøgninger vil blive gennemgået løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Smedegaard HR, Marselis Boulevard, 8000 Aarhus C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939888

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet