Motiveres du af at gå forrest med din køkkenfaglighed hver dag? Trives du med at være selvkørende med dine opgaver? Leder du efter et job, hvor I som team kommer i mål sammen hver eneste dag? Så søg jobbet i vores lækre kantine i Brande!
Hvorfor skal du vælge os?Blandt medarbejderne er vores kantiner i Brande og Aarhus kendt som ”verdens bedste kantiner”. Vi er et team på 10 kolleger, der har hver vores ansvarsområder i en rotationsordning, hvor der er plads til kreativitet og nytænkning. Vi deler madglæden og kan sagtens få noget fra hånden, mens humøret er højt.
Give Steel er én af Nordeuropas førende leverandører af stålkonstruktioner, og vi er især kendt for vores bæredygtige tiltag og store sociale ansvar, der er en helt naturlig del af vores dagligdag.
Hvordan bliver din hverdag?Du bliver en del af dagholdet i hverdagen, derfor vil det meste af din arbejdstid gå med tilberedning af morgenmad og frokost, samt forberedelse til de kommende dage og menuplanlægning med teamet. Vi bespiser ca. 200 medarbejdere i døgnet i Brande, hvoraf de fleste er i løbet af dagen.
Konkrete arbejdsopgaver kan fx være:
- Opfyldning af buffet i kantinens åbningstid
- Bage boller til morgenmad og madbrød til frokost/aftensmad
- Tilberedning af spændende salater til buffeten
- Tilberedning af dagens varme ret
- Aktivt arbejde for at mindske madspild, fx ved at indtænke rester
- Klargøring og opsætning af bestilt mødeforplejning
- Rengøring af køkkenet og klargøring til aftenhold
- Opvask og opfyldning af service
Ved sygdom og ferie kan der sjældent være en arbejdsdag i vores kantine i Aarhus, hvor vi bespiser ca. 30 medarbejdere om dagen. Her er der lukket nat og weekend.
Hvad er vi på udkig efter?Vi forestiller os, at du har en køkkenfaglig uddannelse, fx som køkkenassistent, cater eller kok, men det vejer tungere, om du har erfaring fra en lignende stilling. Vi forestiller os, at du er velbevandret i både det varme og kolde køkken, og så er det en fordel, hvis du har erfaring med vegetarisk eller vegansk madlavning.
Vi ønsker os en medarbejder, der naturligt indtænker bæredygtighed og aktivt arbejder for at mindske madspild. Du er vant til at være selvkørende med dine opgaver og er proaktiv, når det kommer til at planlægge og forberede menuen til den næste tid.
Du sætter en ære i dit gode håndværk og kreative tilgang til madlavning, ligesom du gerne lærer fra dig – og gerne vil lære af andre.
Er du blevet nysgerrig?Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores køkkenchef, Mette Iversen, på tlf. 27 93 32 30 mellem kl. 6 og 16 i hverdagene.
Praktisk info om stillingen:
- Antal timer: stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi er fleksible mellem 30 og 37 t/uge.
- Arbejdstider: mandag kl. 5.30-14.00, tirsdag-torsdag kl. 6.00-14.00 og fredag kl. 6.00-12.30. Ved sygdom og ferie hjælper vi hinanden, så vi kan dække både nat og weekend.
- Arbejdssted: Give Steel, Sjællandsvej 14, 7330 Brande.
- Lønpakke: timeløn efter kvalifikationer, fritvalgskonto og pensionsordning efter Industriens Overenskomst samt sundhedsforsikring.
Vi vil gerne modtage dit CV og en kort ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil sætte din erfaring og faglighed i spil hos os. Vedlæg gerne relevante bilag.
Send det til ansogning@givesteel.com hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette – og senest søndag d. 13. september.
Opstart gerne hurtigst muligt og senest d. 1. november 2026.
Sådan ansøger du
Vi vil gerne modtage dit CV og en kort ansøgning, hvor du beskriver, hvordan du vil sætte din erfaring og faglighed i spil hos os. Vedlæg gerne relevante bilag.
Send det via nedenstående link hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Give Steel A/S, Sjællandsvej 14, 7330 Brande
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-10-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3f1379d7-6c38-4d1c-a049-32e49dd89689