Ledende sygeplejerske søges til Sygeplejen Syd i Ikast-Brande - Vil du være med til at præge fremtidens hjemme- og sygepleje?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at lede og udvikle en forandring i Hjemmepleje og Sygepleje i Ikast-
Brande Kommune, så er det måske dig vi mangler? Aktuelt søger vi en leder af Sygeplejen Syd pr. 1. november eller snarest muligt derefter.

Borgeren i fokus
I Ikast-Brande Kommune arbejder vi med ”erantis”, hvor formålet er, at skabe større trivsel for borgerne og medarbejderne gennem øget selvbestemmelse og involvering. Vi udfordrer vanetænkning og den fremtidige måde at samarbejde om hjemme- og sygepleje på. Derfor arbejder vi i tværfaglige, selvstyrende geoteams. Geoteam er et afgrænset geografisk område, hvor hjemme- og sygeplejen arbejder som et team omkring borgerne. 
Det er vigtigt, at medarbejderne i geoteamet oplever selvbestemmelse og involvering i forhold planlægning, koordinering og styring af arbejdet. Alt sammen med henblik på at løfte kerneopgaven hos borgerne. Det tager tid at lære og du kan læse om vores arbejde på https://erantis-ikastbrande.dk/

Vi kan tilbyde
Et spændende lederjob, hvor du har mulighed for at præge fremtidens hjemme- og sygepleje i samarbejde med medarbejdere, tværfaglige samarbejdspartnere og lederkollegaer. 

Som leder af Sygeplejen vil du blive leder for ca. 27 kompetente Sygeplejersker. 
Sygeplejen Syd holder til på Brandlundparken i Brande og Bavnehøjcenteret i Nr. Snede og yder sygepleje til borgere bosat i den sydlige del af kommunen, herunder Nr. Snede. Hampen, Ejstrupholm, Brande og Blåhøj.

Hjemmepleje- og sygepleje er én organisatorisk enhed, og du vil blive en del af en ledelsesgruppe på otte ledere. Vi prioriterer tæt samarbejde omkring ledelsesopgaven med udgangspunkt i kommunens værdier; dialog, tillid og ansvarlighed.

I forhold til ledelsen af de sygeplejefaglige opgaver, vil du have et tæt samarbejde med din lederkollega som er leder af Sygeplejen Nord. Derudover vil du have et tæt samarbejde med lederne af hjemmeplejen omkring de borgernære opgaver.

Vi har et ønske om, at vores nye leder:

  • er uddannet sygeplejerske
  • har ledelseserfaring, gerne en formel lederuddannelse eller ønsket om lederuddannelse
  • ever at bedrive nærværende ledelse 
  • leder ud fra en anerkendende og involverende tilgang
  • evner at sætte retning og skabe rammer for arbejdet i Sygeplejen 
  • kan understøtte den faglige udvikling med fokus på den rehabiliterende tilgang
  • sætter tværfagligt samarbejde højt og mestrer at arbejde med forskellige perspektiver
  • har gode styringsmæssige kompetencer og sans for sammenhæng mellem økonomi og aktivitet
  • evner at balancere arbejdet med drift og udvikling

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation.
Når vi ansætter personale i Sundhed og Ældre, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Ansøgningsfristen er d. 16. september 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 20. og 25. september

Yderligere information. 
Såfremt du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte distriktsleder Karen Schmøkel på tlf. 28568922.

Du bedes sende din ansøgning online. Klik på ”ANSØG” og vedhæft din ansøgning og dit CV

Vi glæder os til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Brandlundparken 1, 7330 Brande

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105969

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet