Brænder du for marketing og har flair for at sætte dig ind i hvilke strategier der skaber synlighed? Har du lyst til at sidde i en reception og være med til at skabe et imødekommende og professionelt miljø for klinikkens patienter? Så er du måske den vi søger!
Stillingen kombinerer reception og sekretæropgaver i Brande Kiropraktik med markedsføring af klinikken og vores kursusvirksomheder.
Marketingopgaverne består primært i at formidle klinikkens aktiviteter og faglige kompetencer gennem organisk og betalt SoMe, lokale Facebookgrupper og andre relevante onlinefællesskaber. Du vil derfor skulle producere tekst, grafik, video og trykte materialer samt interagerer med klinikkens målgrupper på sociale medier. På sigt kan der komme opgaver med opdatering af hjemmeside, nyhedsbreve, Google Ads m.m., så erfaring hermed er en fordel.
Derudover skal du løse opgaver for vores kursusvirksomheder. Det omfatter blandt andet SoMe, nyhedsbreve, kundekontakt, kursusadministration, redigering af kursusvideoer og opsætning i eksterne systemer. Her er det særligt vigtigt at du forstår sammenhængen mellem markedsføring, kunderejse og salg og at kunne arbejde langsigtet efter en plan, samtidig med at aktuelle behov håndteres.
Arbejdet sker i tæt samarbejde med ledelsen, klinikkens behandlere og de øvrige medarbejdere. Den overordnede retning, tone og visuelle identitet er fastlagt, men du bidrager til planlægningen og forventes selv at se muligheder og komme med relevante idéer. Rollen er i begyndelsen primært udførende, men kan udvikle sig til selvstændigt ansvar for projekter.
I klinikken indgår medarbejderen i receptionen sammen med de øvrige sekretærer og varetager patientmodtagelse, telefon, booking og almindelige sekretæropgaver. Det er derfor vigtigt at du trives i en aktiv klinik med mange patienter og har lyst til daglig kontakt med både patienter og kolleger. Der er som udgangspunkt 3–10 timers arbejde i receptionen om ugen og flere timer i ferieperioder.
Vi søger en medarbejder, der
Har 1–3 års relevant erfaring, særligt med SoMe og indholdsproduktion.
Kan formidle tydeligt og overbevisende på skrift.
Har praktisk erfaring med organisk SoMe og Meta Ads.
Kan designe i Canva og redigere video i Edits, Kapwing eller tilsvarende.
Kan omsætte fagligt input fra behandlere til klar og engagerende kommunikation.
Forstår, at markedsføring skal understøtte patientbookinger, kursustilmeldinger og salg.
Kan kommunikere ansvarligt inden for de særlige krav, der gælder for sundhedsmarkedsføring. Samt er nysgerrig, holder sig opdateret og kan omsætte ny viden til praksis.
Er struktureret, arbejder effektivt og afslutter sine opgaver. Kan prioritere mellem opgaver og sige til, når der er behov for en tydelig prioritering.
Dokumenterer kampagner, beslutninger og arbejdsgange, så arbejdet kan følges og videreføres.
Har lyst til at udvikle sig som generalist og gradvist få et større fagligt ansvar.
Er imødekommende, hjælpsom og serviceminded over for patienter, kursister og kolleger.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 28–35 timer om ugen og følger overenskomsten for kliniksekretærer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ikast-Brande Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Brande Kiropraktik v.Charlotte og Anthony Giuliani, Stationsvej, 7330 Brande
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-10-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4abad88b-9e44-44c8-8883-e3b94d5ba9f7