Vagtplanlægger til Center for Udviklingshandicap Syd

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Udviklingshandicap Syd udvider kapaciteten omkring vagtplanlægning, da vi er overgået til nyt system (Optima). Vi søger derfor en vagtplanlægger på 37 timer pr. uge. 

Samtidig udvider vi opgaven til også at omfatte begge matrikler (Brande og Nr. Snede), og vi ønsker at vagtplanlæggerteamet er synlig begge steder. Som vagtplanlægger ved Center for Udviklingshandicap Syd vil du indgå i et team omkring vagtplanlægning med vagtplanlæggerkollega og teamledere.

Center for Udviklingshandicap Syd består af to døgntilbud for udviklingshandicappede, Brande Åbo i Brande og Bellisbo i Nr. Snede. Der er ansat ca. 185 medarbejdere tilsammen på de to afdelinger. 
Der er i dag en fuldtidsansat vagtplanlægger på Brande Åbo, og en deltidsansat vagtplanlægger på Bellisbo. 

Du kan læse mere om os på vores hjemmesider:
Brande Åbo: https://brandeaabo.ikast-brande.dk/
Bellisbo: https://bellisbo.ikast-brande.dk/
 

Om jobbet:

  • Udarbejdelse af grundplaner/fremmødeplaner i tæt samarbejde med vagtplanlægger kolleag, teamledelsen og medarbejdere
  • Sparringspartner for teamledere i forhold til behovsanalyse, effektiv udnyttelse af ressourcerne, samt optimal planlægning af fravær
  • Udarbejdelse af vagtplaner, hvor der tages højde for afvikling af ferie, kurser og andet fravær
  • Indtastning af rettelser
  • Opfølgning på ferie-, afspadsering-, senior- og omsorgsdage/timer
     

Vi søger en medarbejder, som:

  • Har erfaring med vagtplanlægning – det er en fordel, hvis du har arbejdet med SD Personaledelen og/eller Optima
  • Arbejder struktureret, har et godt overblik samt sans for detaljer
  • Bidrager til at udvikle måden, der tænkes vagtplanlægning på 
  • Er god til at samarbejde og kommunikere på flere niveauer
  • Kender til overenskomster og arbejdstidsregler
  • Trives med at arbejde selvstændigt
  • Tager ansvar
     

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor der er stor grad af selvstændighed i jobbet
  • Et job, hvor din arbejdsindsats bliver værdsat, da den har stor betydning for hele organisationen
  • Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø – med fokus på trivsel og medarbejdertilfredshed
  • Engagerede kolleger, som sætter pris på både faglighed og humor
  • Mulighed for sparring med andre vagtplanlæggere på tværs af organisationen og/eller lønkonsulenter
  • Mulighed for relevante kurser eller efteruddannelse
     

For yderligere information om stillingen:
Teamleder Bodil Vilmand-Olsen 99 60 37 75 / 51 64 49 04 (Brande Åbo)  
Teamleder Lene Birgitte Hansen 4021 1680 (Bellisbo).

Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Tiltrædelse:
1.8.2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning senest mandag d. 3. juni 2024 kl. 8.00.
Ansættelsessamtalerne afholdes torsdag d. 20. juni 2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ikast-Brande Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ikast-Brande Kommune, Ny Sandfeldvej, 7, 7330 Brande

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047311

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet