Kultur i Brande – hvad byder byen på?

I 1969 blev Brande kåret til Årets by i Danmark – ikke på grund af størrelse, men fordi gavlmalerierne, som to lokale borgere satte i gang tre år tidligere, havde forvandlet byens vægge til et udendørs galleri. Det var starten på et kulturliv, der i dag spænder fra bibliotek og musikskole til et kultur- og konferencecenter bygget i en 100 år gammel jernbaneremise. Borgerne i Ikast-Brande Kommune er desuden blandt Danmarks mest aktive til frivilligt kultur- og fritidsarbejde – et særegent træk, der holder foreninger og arrangementer i live.
Hvad tilbyder Brande Bibliotek?
Brande Bibliotek tilbyder udlån af bøger, film og spil, digitale tjenester, studiezoner og løbende arrangementer som forfatterbesøg og børneaktiviteter. Biblioteket er en filial under Ikast-Brande Bibliotek og deler dermed et fælles digitalt system, der giver adgang til kommunens samlede bestand – over 100.000 materialer på tværs af filialer.
Udover den fysiske samling kan du som låner tilgå e-bøger, lydbøger og streamingtjenester via bibliotekets digitale platforme. Studiezoner giver stille arbejdspladser, og der er løbende arrangementer målrettet børn, skoleelever og voksne. Biblioteket er en gratis kulturmødeplads, ikke kun en udlånsstation.
Har du brug for materialer, der ikke fysisk er i Brande, kan de bestilles hjem fra de øvrige filialer typisk inden for få dage.
Hvad gemmer det lokalhistoriske arkiv på?
Det lokalhistoriske arkiv i Brande går tilbage til byens tidligste dokumenterede historie og indeholder fotografier, kirkebøger, avisudklip, kort og private dokumenter, der dækker Brandes udvikling fra landsby til stationsby. Arkivet er tilgængeligt for alle, der vil forske i familiehistorie eller byhistorie.
Slægtsforskning er en af de mest brugte indgange til arkivet. Her finder du ikke kun navne og datoer, men også visuelle kilder – billeder af gader, erhvervsliv og hverdagsliv – som giver kontekst til de tørre tal. Arkivalier fra perioden omkring jernbanens storhedstid er særligt righoldige, fordi Brande Station omkring 2. verdenskrig var Danmarks største målt på afsendt godsmængde.
Vil du dykke dybere ned i, hvordan Brande er blevet den by, den er i dag, er der mere at hente i artiklen om byens historie og kulturarv. Den trækker tråde fra jernbanens ankomst til nutiden og supplerer arkivets dokumentation.
Hvornår viser Brande Biograf film?
Brande Biograf har åbent primært i weekenden med forestillinger fredag, lørdag og søndag, og programmet roterer løbende med nye titler hver anden til tredje uge. Biografen er en klassisk mindre lokalbiograf, der viser aktuelle spillefilm på dansk program.
Udvalget dækker bredt: nye danske og internationale spillefilm, jævnlige børneforestillinger i weekenden og lejlighedsvise tematiske arrangementer. Biografoplevelsen i Brande er tæt på den du kender fra de større byer – men med kortere kø og en atmosfære, der minder mere om en foreningssal end en multiplex.
Det præcise program skifter løbende, så du bør tjekke biografens aktuelle billetsalg for konkrete forestillingstider. Biografen drives med lokal opbakning og har fungeret som en fast del af byens kulturliv i mange år.
Hvilke uddannelsestilbud giver Brande Musikskole?
Brande Musikskole udbyder uddannelse på tværs af aldersgrupper fra yngste elever i musikbørnehave-forløb til unge og voksne på instrumentallinjer. Skolen er organiseret under Ikast-Brande Musikskole og dækker dermed hele kommunen med undervisningssteder i både Brande og Ikast.
Instrumenttilbuddet spænder over klaver, guitar, bas, trommer, blæseinstrumenter og sang. For de yngste er der rytmik og musikalsk legestue, mens ældre elever kan vælge individuel instrumentundervisning, samspilshold eller kor. Samspilsholdene er populære, fordi de kombinerer den tekniske undervisning med oplevelsen af at spille musik sammen med andre.
Musikskolen deltager i kommunale koncerter og opvisninger, og elever kan løbende følge med i, hvornår der er fælles arrangementer. Hvis du vil vide mere om uddannelsesmulighederne i Brande generelt, kan du læse om uddannelse i Brande, som dækker alt fra folkeskole til ungdomsuddannelse.
Hvad bruges forsamlingshuse og kulturhuse i Brande til?
RemisenBrande er byens primære kultur- og konferencecenter og rummer generalforsamlinger, teater, koncerter, foredrag, kunstudstillinger, bryllupper og erhvervsarrangementer under ét tag. Den svarer til det, mange andre byer kalder et kulturhus, men med en industriel karakter, der skiller den ud.
Remisen er bygget i en jernbaneremise fra 1912–1914, der oprindelig havde plads til 14 lokomotiver under damp og beskæftigede ca. 400–600 ansatte hos DSB i perioder omkring 2. verdenskrig. Efter at jernbanedriften ophørte, stod bygningen i mange år ubenyttet, indtil den i 2006 blev indviet som kultur- og konferencecenter efter total renovering.
I dag huser Remisevej 1 alt fra intime teaterforestillinger til store selskaber. Private fester som bryllupper og konfirmationer tegner sig for en del af bookingerne, mens erhvervsliv og foreninger bruger de store sale til konferencer og generalforsamlinger. Midtjysk Kunstforening, der blev stiftet med formål at afholde arrangementer inden for kunst, musik, teater og film, er en af de foreninger, der trækker på Remisens faciliteter.
Ud over Remisen rummer Brande og omegn lokale forsamlingshuse i landsbyerne, som bruges til fællesspisninger, politiske møder og lokale arrangementer. De drives typisk af frivillige og supplerer Remisens mere professionelle program med noget mere nærværende og uformelt.
Hvilke kulturbegivenheder sker der løbende i Brande?
Koncerter, teaterforestillinger, kunstudstillinger og foredrag afholdes i Brande primært på RemisenBrande, der kører en løbende programserie med både lokale og nationale kunstnere gennem hele sæsonen. Remisen er desuden del af Kulturpasset 2025, som giver adgang til arrangementer på tværs af kulturinstitutioner i regionen.
Programmet rummer navne som Hjalmer, Dissing & Las og Hanne Boel, og teatersalen kan sættes op med flygel til klassiske musikarrangementer. Remisen holder sommerlukket i uge 28, 29 og 30, men resten af året er der jævnlig aktivitet. Kunstudstillinger skifter løbende og kombineres tit med arrangementer, så du kan opleve en åbning med kunstner-talk frem for blot at se værker hænge stille.
Gavlmalerierne er Brandes mest tilgængelige kulturarrangement – de har ingen åbningstider, fordi de er permanent udstillet på byens bygningsfacader. Projektet blev initieret i 1966 af læge Ole Bendix og advokat Jørgen Mansfeld-Giese og var fra starten tænkt som et galleri i det åbne rum, hvor kunsten er en naturlig del af hverdagen snarere end noget, du låser inde bag entré og åbningstider. Det var netop dette projekt, der i 1969 gav Brande titlen som Årets by.
Foreningslivet bærer en stor del af de løbende kulturarrangementer. Borgerne i Ikast-Brande Kommune er dokumenteret blandt Danmarks mest aktive til frivilligt arbejde i kultur- og fritidslivet, og det mærkes i den brede vifte af kor, teatergrupper, kunstforeninger og sportsklubber, der holder aktiviteterne kørende år efter år. En lokal fodboldstjerne som Mikael Uhre er et eksempel på, hvad et aktivt foreningsliv kan føde frem – han startede sin karriere i Brandes lokalmiljø.
Langs Brande Å bruges omgivelserne til friluftsliv og uformelle sammenkomster, der supplerer de organiserede tilbud. Vil du følge med i, hvad der konkret sker den kommende tid, finder du et opdateret overblik under begivenheder i Brande.
Planlægger du et besøg i forbindelse med et arrangement på Remisen, kan det være nyttigt at vide, at lokalerne også bruges til begravelser og bisættelser – Remisen stiller sine rammer til rådighed for de mere stille sammenkomster ligesom for de festlige.
Brande byder på mere end kulturinstitutionerne alene kan fortælle.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår blev gavlmalerierne i Brande initieret, og hvorfor blev Brande Årets by?
Gavlmalerierne blev initieret i 1966 af læge Ole Bendix og advokat Jørgen Mansfeld-Giese. Projektet forvandlede byens vægge til et udendørs galleri uden faste åbningstider, så kunsten blev tilgængelig i hverdagen. Dette gjorde Brande til Årets by i 1969.
Hvad var oprindeligt formålet med RemisenBrande, og hvordan blev den til kultur- og konferencecenter?
RemisenBrande blev bygget som jernbaneremise i 1912–1914 med plads til 14 lokomotiver og cirka 400–600 ansatte hos DSB omkring 2. verdenskrig. Efter at jernbanedriften ophørte, stod bygningen ubenyttet, indtil den i 2006 blev renoveret til kultur- og konferencecenter.
Hvad kan jeg se og gøre på RemisenBrande?
RemisenBrande på Remisevej 1 tilbyder koncerter, teaterforestillinger, kunstudstillinger, foredrag, bryllupper, konfirmationer og erhvervsarrangementer. Remisen er del af Kulturpasset 2025 og kører en løbende programserie med lokale og nationale kunstnere gennem året. Sommerlukket er i uge 28, 29 og 30.
Hvordan kan jeg bruge Brande Bibliotek udover at låne bøger?
Brande Bibliotek tilbyder digitale tjenester som e-bøger, lydbøger og streamingtjenester, studiezoner med stille arbejdspladser, og løbende arrangementer som forfatterbesøg og børneaktiviteter. Biblioteket er en gratis kulturmødeplads med adgang til kommunens samlede bestand på over 100.000 materialer.